Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Photophysics, Photobiology and Photochemistry

Denne hjemmeside giver en kort introduktion til de nyeste forskningsområder for Peter R. Ogilby og hans gruppe. Projekterne er interdisciplinære, men falder alle inden for overskriften (på engelsk) Photophysics, Photobiology and Photochemistry (P3).

P3-programmet bygger på laser-baserede optiske metoder med både tidslig og rumlig opløsning. Vi er især interesserede i foto-inducerede processer, der involverer molekylær ilt, i særdeleshed singlet ilt. Denne reaktive oxygen specie er ikke alene en vidunderlig model for studier af fundamentale molekylære fænomener (f.eks. måder at påvirke forbudte elektroniske overgange), men også et vigtigt mellemprodukt i mekanismer indenfor celle-signalering. Mekanismer der kan resultere i både celledød (f.eks. apoptose) og celle-stimulering (f.eks. fremskyndet mitose).

Arbejdet i P3 programmet appellerer til alle med interesser indenfor følgende områder: (1) Optik og mikroskoper, inklusive super-opløste mikroskoper, der kan følge foto-inducerede begivenheder i celler, (2) syntese og brug af genetisk fremstillede proteiner, der tillader mekanistiske studier af singlet ilts indflydelse på cellesignalering i humane celler, (3) fundamentale fotofysiske studier af lineære og ikke-lineære elektroniske overgange i molekyler, (4) elektrofysiologiske studier af foto-inducerede processer i neuroner, and (5) syntese, karakterisering og implementering af fluorescerende prober for reaktive ilt specier.

Mere detaljerede information om vores P3 program, og om resultater opnået gennem det tidligere Center for Oxygen Microscopy and Imaging (COMI), findes i publikationslisten her på hjemmesiden, eller fås ved henvendelse til Peter R. Ogilby på progilby@chem.au.dk.