Bestilling af IT-varer

Fristen for bestilling af IT-varer med bestilling og fakturering i 2018 er 1. november

11.10.2018 | Pernille Pia Krintel

Først og fremmest vil jeg sige, at vi har haft meget travlt i indkøb hele året – kun med undtagelse af sommerferien, hvor vi havde færre, men dog flere sager end sidste år. I har nok kunnet mærke det her fra august og frem, hvor vi har haft lang behandlingstid på alle slags sager. Vi indkøber/omsætter for mere end 1 mio. om måneden, så der ryger nogle pakker igennem maskineriet.

Hvis vi skal nå at have alle indkøbsordrer igennem, og I skal kunne nå at bruge jeres penge, så er det nu I skal købe ind.

Fristen for bestilling af varer vi skal kunne levere og fakturere i 2018 er 1. november.

Vi ved af erfaring, at folk stadig kommer midt i december og forventer at vi kan levere og fakturere i 2018, og som bliver meget utilfredse, når vi siger, at det ikke er noget vi kan love. Jeg håber at jeg med denne mail, kan få antallet af den slags sager til at falde ved at I melder tilbage i jeres bagland, at fristen er 1. november.

 

Venlig hilsen

Susan Askøe Lössl

Teamleder
Mobil: 2114 2358
Mail: sual@au.dk


Institut for Kemi, Medarbejdere