Aarhus Universitets segl

Forskning

ASVAP: Absolute Saturation Vapour Pressure

Mange af de stoffer vi observerer i atmosfæren er lavtflygtige – dvs. de foretrækker at være på fast form og helst ikke fordamper. På trods af stoffernes lave flygtighed gør deres relativt store forekomster at en betydelig mængde af stofferne alligevel findes på gasform i atmosfæren. Fordi stofferne helst ikke fordamper, er det svært at bestemme de termodynamiske parametre, der relaterer sig til fordelingen mellem kondenseret form og gasform. ASVAP-projektet handler om at bestemme netop disse termodynamiske parametre, hvor den centrale parameter er ligevægtsdamptrykket. I samarbejde med Institut for Fysik og Astronomi arbejder vi på at bygge et nyt instrument, der skal kunne måle helt lave damptryk af rene stoffer. I det atmosfæriske simulationskammer AURA arbejder vi med at bestemme parametrene ud fra ligevægte mellem en gasfase og en partikelfase. Målet er at kunne bestemme de relevante parametre mere nøjagtigt end hidtil, da det kan bidrage til en større forståelse af det atmosfæriske system.

Dannelse af sekundære organiske aerosoler

Aerosoler er flydende eller faste partikler suspenderet i luften. De kan udledes direkte til atmosfæren, altså være primære, eller de kan dannes i atmosfæren og dermed være sekundære. Sekundære organiske aerosoler dannes fra gasser, som udledes til atmosfæren, der bliver oxideret i atmosfæren. Oxidations produkterne er mindre flygtige end udgangsstofferne og vil derfor overgå til partikelfasen. En af de mest almindelige udgangsstoffer til sekundære aerosol dannelse er monoterpener, som i stor stil danner partikler over granskove og danner fx den velkendte blå tåge over store skovområder. Vi studerer dannelse af sekundære organiske aerosoler i AURA, vores atmosfæriske simulationskammer. Ved at fylde en bestemt mængde oxidant, fx ozon, ind i kammeret og derefter tilsætte et udgangsstof og derved følge dannelsen af SOA. Vi måler på de fysiske egenskaber af partikler, såsom partikelstørrelse og partikelantal, men også på den kemiske sammensætning af partiklerne i samarbejde med lektor Marianne Glasius. 

Mikroplast i luften

Det er fornyligt blevet påvist at mikroplastikpartikler findes i luften. Plastikfibre og fragmenter bliver depomeret fra luften med regn og sne, selv i isolerede områder som Arktis. Kilderne til atmosfærisk mikroplastik er stadig uvisse. En hypotese er at havet kan være en kilde til luftbårne plastikpartikler med størrelser fra nanometer til mikrometer gennem havsprøjt. Der er fire generelle havsprøjt mekanismer til partikeldannelse: boblers bristen, jet dråber, sprøjt fra toppen af store bølger og store plask, der leder til dannelse gennem de øvrige mekanismer. I dette projekt undersøger vi havet som central kilde til luftbåren mikroplastik med vores havsprøjtskammer, AEGOR, og vi er i gang med at udvikle en state-of-the-art metode til at analysere luftbåren plastik. Derudover, undersøger vi hvordan plastikpartikler i luften påvirkers af atmosfæriske processer, som kan ændre deres miljø- og klimapåvirkning.  

Ice nucleation

Der udledes mange forskellige partikler til atmosfæren, både naturlige partikler og menneskeskabte partikler. Det kan for eksempel være organiske aerosoler, havsprøjt partikler, mikroorganismer, forbrændingspartikler og mikroplastik. Disse partikler kan fungere som kim hvorpå vand kan kondensere eller fryse og har derfor stor indflydelse på is- og skydannelse i atmosfæren og dermed også klimaet. Isdannelse har en stor indflydelse på den hydrologiske cyklus, da 50 % af den regn som rammer Jorden stammer fra isdannelse i atmosfæren. Derudover har isdannelse også indflydelse på skyernes strålingsegenskaber og dermed Jordens samlede strålingsbudget, som påvirker klimaet. Isdannelse i atmosfæren påvirker også den kemi som finder sted i troposfæren og stratosfæren. Viden om skydannelse er begrænset og det er en af de største usikkerheder i moderne klimamodeller. Derfor er det spændende at forske i skydannelse og den rolle som forskellige partikler i atmosfæren spiller i skydannelse. Derudover, er det også interessant at undersøge sammenhængen mellem is- og skydannelse. Projektet fokuserer på isdannelse, hvor et cold stage instrument bruges til at undersøge frysetemperaturen for forskellige prøver.