Aarhus Universitets segl

Atomizer

Man bruger atomizer til at producere aerosoler fra vandige opløsninger. Man vælger, hvilke stoffer partiklerne skal indeholde og laver en passende opløsning, f.eks. 1 g/L ammoniumsulfat. Opløsningen trækkes nu op fra en flaske, der er forbundet til atomizeren. Trykluft sendes ind i atomizeren og udvides igennem en lille dyse. Dette danner en luftstråle med høj hastighed, som sendes ind mod den væske, der er suget op i atomizeren, som bliver til små dråber. Større dråber rammer den indre bagvæg i atomizeren og løber tilbage ned i flasken under instrumentet. De mindre dråber fortsætter ud af atomizeren. Efter produktionen af aerosoler på denne måde tørres partiklerne, så de nu er faste aerosolpartikler.