Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Find vej

Med bil

Institut for Kemi (bygning 1510-1514) ligger i universitetsparken med indkørsel fra Langelandsgade (link til Google Maps).

Der er få parkeringspladser foran hovedindgangen (bygning 1510) og flere rundt i parken. Du kan her se et kort over øvrige parkeringspladser i og omkring universitetsparken.

VIGTIGT: Der kræves p-tilladelse på alle universitetets parkeringspladser - denne kan fås via en medarbejder.  


Med tog eller bus

Aarhus Hovedbanegård og Aarhus Rutebilstation ligger i Aarhus centrum. Find information om tog og busrejser til Aarhus på www.rejseplanen.dk.

Det tager ca. 30 minutter at gå fra banegården til instituttet (link til Google Maps).

Alternativt kan bybus 2A (stoppested Kaserneboulevarden), bybus 22 (stoppested Aarhus Universitet/Kemisk Institut) eller letbanen L2 (stoppested Aarhus Universitet (Ringgaden)) benyttes. Information kan findes på www.rejseplanen.dk.


Med fly

Aarhus Lufthavn (AAR)

Aarhus Lufthavn i Tirstrup er den nærmeste internationale lufthavn, og alt efter flyselskab er der afgange til de større europæiske lufthavne.

Lufthavnsbussen kører mellem Aarhus Lufthavn og Aarhus Hovedbanegård. Stoppestedet lige før banegården er Aarhus Universitet. Køretiden er ca. 50 minutter og turen koster 115 kr., der betales til buschaufføren.

Lufthavnsbussens afgange er planlagt i tilslutning til flyankomsterne.

Billund Lufthavn (BLL)

Billund Lufthavn er også en international lufthavn med afgange til større europæiske byer. Køretiden for lufthavnsbussen mellem Billund og Aarhus er ca. 1,5 time og turen koster 160 kr., der betales til buschaufføren. Bussen stopper ved Aarhus Rutebilsstation.

Københavns Lufthavn/Kastrup (CPH)

Alt efter flyafgang kan der være tilslutningsbus til Aarhus. Alternativet er tog direkte fra lufthavnen til Aarhus H (rejsetid ca. 3,5 timer, pris ca. 400 kr.). Togbilletter og pladsbilletter kan købes i lufthavnen.

Find information her: www.rejseplanen.dk


Kort over området

Du kan her finde et kort over området ved Institut for Kemi.