Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Begrænset IT i weekenden 16. - 17. november

Flere af AU’s IT-systemer og IT-services vil på skift være påvirket af afbrydelser fra den 16.-17. november 2019

06.11.2019 | Susan Hjort Skyum

AU IT samt AU Økonomi og Bygninger gennemfører årets fjerde planlagte servicevindue fra lørdag den 16. november kl. 00.01 til søndag den 17. november kl. 23.59. I perioden bliver der udført nødvendige opdateringer af systemer m.v. for at sikre studerende og medarbejdere størst mulig grad af funktionalitet, driftsstabilitet og sikkerhed inden for bl.a. IT.  

I hele weekenden kan man benytte AV-udstyr lokalt i auditorier/UV-lokaler, og man kan arbejde lokalt på sin computer – det vil sige uden forbindelse til centrale IT-systemer, fællesdrev, videocenter, AU's netværk og internet.

Overordnet plan for servicearbejdet

Lørdag:

·         Fra ca. kl. 07.00 til 18.00: Gentagne driftsforstyrrelser på mange IT-systemer. Universitetets hjemmesider vil være ude af drift i hele periode.

·         Netværk (trådløst/trådet), print, adgangskontrol m.v. vil være driftsforstyrret i bygningerne 1190, 1332, 1520, 5343 og 3210.

Søndag:

·         Fra kl. 08.00 til senest kl. 21.00: Driftsforstyrrelser på flere IT-systemer herunder Trådløst netværk, LifeSize Videocenter, Syllabus/ASE, GitLab, mit.au.dk, Selvbetjening, Navision og økonomisystemer, BI-systemer, IDM, Sharepoint, STADS, STADS Selvbetjening, STADS VIP, EDDI, Videokonference m.fl.

Du kan finde en detaljeret plan for arbejdet på Serviceinfo.au.dk - Servicevindue 19/Q4. Her kan du også følge status på servicearbejdet, og når linien for det enkelte arbejde bliver helt grøn, er arbejdet afsluttet. 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til serviceinfo@au.dk

Institut for Kemi, Medarbejdere