Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Mange bevillinger fra Novo Nordisk Fonden og Carlsbergfondet

En stor gruppe af Institut for Kemis forskere har modtaget bevillinger fra Novo Nordisk Fonden og Carlsbergfondet.

Herunder er alle modtagende forskere listet med det bevilgede beløb, og til hvilket projekt de har modtaget bevillingen.

Adjunkt Jonas Elm modtager 2,864,313 kr. fra Novo Nordisk Fonden for at studere arktisk amplifikation. 'Arktisk amplifikation' er betegnelsen for processen, der gør den arktiske opvarmning mere end dobbelt så stor som det globale gennemsnit. Dette er et problematisk klimaudfordring, hvor vi ikke forstår de grundlæggende processer, der fører til dette fænomen, særligt godt. Dannelsen af ​​lavtliggende skyer menes at bidrage til den accelererede opvarmning, men hvordan disse skyer dannes er fortsat usikkert. For at skyer kan dannes, har de brug for en aerosolpartikeloverflade, som vand kan kondensere på. Den største kilde til aerosolpartikler (op til 90%) kommer fra ny partikeldannelse (NPF) via nukleering af gasfasedampe. Det er dog meget usikkert, hvilke forbindelser der bidrager til NPF-processen. I dette projekt vil Jonas og hans forskergruppe tage fat på, hvordan nye partikler dannes i Arktis ved hjælp af en kombination af kvantekemiske beregninger og kinetisk modellering. Deres beregninger vil give indsigt i det molekylære niveau i ny partikeldannelse i Arktis og dermed bringe os et skridt tættere på at forstå og mindske den arktiske amplifikation.

Professor Jan Skov Pedersen fra iNANO modtager både en bevilling fra Novo Nordisk Fonden og Carlsbergfondet.
Fra Novo Nordisk Fonden modtager Jan 3.000.000 kr. til projektet UNISURF. I dette projekt skal analytiske metoder til bestemmelse af renheden af proteiner udvikles. Renheden er altafgørende, når laboratorie-fremstillede proteiner for eksempel i form af antistoffer anvendes som lægemidler til behandling af immunologiske og neurologiske lidelser og af forskellige kræftformer. Den mest udbredte analytiske teknik til vurdering af renhed bruger tilsætning af anionisk tensid til proteinet og adskillelse i et elektrisk felt. I projektet vil der blive indkøbt udstyr, der anvender en højopløselig version af teknikken. Udstyret vil, sammen med en række andre teknikker i forskergruppens laboratorium, blive brugt til at afdække mekanismerne for tensid-binding for både proteiner, hvor teknikken ikke virker og hvor den virker, således at den kan forbedres og anvendes på alle proteiner. 
Carlsbergfondet bevilger Jan og hans forskningsgruppe 492.480 kr. til installationen af de nyeste teknologier på en speciel røntgenkilde, der bruger en stråle af flydende Gallium som anode. Kilden bruges til at udføre småvinklet røntgenspredningseksperimenter, hvori strukturen af partikler i nanostørrelse i opløsning bestemmes. De nye teknologier vil give højere flux og højere stabilitet af røntgenkilden, og det vil give mere måletid på instrumentet. En bred vifte af forskningsprojekter indenfor biofysik, nanovidenskab, fødevarevidenskab, mejeriforskning, strukturel molekylærbiologi og lægemiddelformulering vil nyde godt af dette. 

Adjunkt Shuai Wei modtager 2.990.757 kr. til sit projekt, der har til formål at udvikle nye typer amorfe metaller til 3D-printede biomedicinske enheder. I modsætning til konventionelle metaller har amorfe metaller det uordnede atomarrangement og udviser en ekstraordinær kombination af egenskaber, såsom høj styrke, hårdhed, stor elastisk grænse og høj korrosions- og slidbestandighed. Anvendelsen af nye 3D-printede biokompatible amorfe metaller i forbindelse med biomedicinske anordninger og kirurgi kan forbedre patienters livskvalitet og velvære væsentligt.

Lektor Victoria Birkedal fra iNANO bevilges 2.997.753 kr. fra Novo Nordisk Fonden til hendes projekt ‘Dynamic multivalent interactions at the single molecule level’.

Professor Karl Anker Jørgensen modtager en bevilling på 2.783.063 kr. fra Novo Nordisk Fonden for sit projekt 'Expanding the borders of chemical reactivity to investigation bioactivity'.

Professor Anja-Verena Mudring modtager 1.653.934 kr. fra Carlsbergfondet for sit projekt 'Pushing the Green Transition', som har til formål at levere en teknologi til økonomisk, energieffektiv og miljøvenlig belysning. Det kræver udvikling af fundamentet i en ny, potentielt revolutionerende teknologi. Med henblik på det mål vil Anja bruge denne finansiering til at købe et spektrofluorometer til at vurdere lys-emitterende elektrokemiske celler (LEC) emittermaterialer og demo-enheder.

Professor Merete Bilde bevilges 3.571.604 kr. fra Carlsbergfondet. Hun og hendes forskergruppe ønsker at studere, hvordan molekyler omkring os påvirker menneskers sundhed og klima. For at klarlægge dette er det vigtigt at vide, om disse molekyler er til stede i gasfasen eller i aerosolpartikler. Derfor vil gruppen bruge bevillingen til at anskaffe et protonoverførselsreaktionsmassespektrometer, som vil give forskerne mulighed for at identificere og kvantificere semi-ustabile organiske molekyler i aerosoler og i den omgivende luft. Dette instrument vil også være til gavn for lektor Marianne Glasius' og adjunkt Jonas Elms forskningsgrupper samt andre forskere ved Aarhus Universitet.

Professor Mogens Christensen modtager 980.000 kr. fra Carlsbergfondet. Mogens' bevilling er til indkøb af en elektron-tilbagespredningsdiffraktionsdetektor. Detektoren vil gøre det muligt at bestemme struktur, orientering, størrelse og form af materialer på en lokal nanometerskala. Detektoren skal bruges til at undersøge magnetiske materialer, hvor alle længdeskalaer - atomare, nanometer og mikrometer - er altafgørende for at bestemme de magnetiske egenskaber. Detektoren har også et bredere formål, da den er afgørende for et paradigmeskifte inden for materialevidenskab, så mikrometerskala også inkluderes i optimering af avancerede funktionelle materialer.

Professor Kurt Vesterager Gothelf fra iNANO bevilges 1.266.113 kr. til at købe et fælles massespektrometer, der med præcision kan skelne modificerede biomakromolekyler fra dem, der ikke er modificerede. Alle levende væseners funktioner kontrolleres og udføres af DNA og proteiner, som er biomakromolekyler. Når man studerer og anvender disse biomakromolekyler inden for forskning og i udviklingen af nye potentielle lægemidler, binder man ofte små molekyler til biomakromolekylerne. Det kan være farvestoffer, så man kan studere dem ved mikroskopi eller det kan være et lægemiddel, hvor biomakromolekylerne bringer lægemidlet til de celler, hvor det skal virke. Dette anvendes også inden for mange andre forskningsområder.

Stort tillykke til jer alle.