Iværksættere fra iNANO og Kemi modtager 12 mio. kr. til at revolutionere behandling af slagtilfælde
En spin-out virksomhed fra iNANO og Institut for Kemi modtager mere end 12 millioner kroner i kapital til at videreudvikle et hurtigt analyseværktøj, der skal sikre hurtigere behandling af blandt andet blodpropper.

Spin-out-virksomheden MedicQuant – grundlagt af forskere fra iNANO Institut for Kemi på Aarhus Universitet – har potentiale til at redde liv med deres nyudviklede teknologi.
Grundlæggerne – Line Debois Frejlev Nielsen, Malthe Hansen-Bruhn og Kurt Vesterager Gothelf – har designet en banebrydende teknologi, der hurtigt kan måle niveauet af medicin i blodet hos patienter med slagtilfælde. Dette giver lægerne et mere præcist overblik – og kan reducere dødelighed og invaliditet hos apopleksipatienter.
MedicQuant har nu modtaget en investering på mere end 12 millioner kroner til at videreudvikle teknologien. Størstedelen af beløbet kommer fra Vækstfonden.
Virksomheden ledes af Line Debois Frejlev Nielsen og Malthe Hansen-Bruhn. Deres vision er at skabe en global forretning og redde liv med MedicQuants teknologi, som også har potentiale inden for andre sygdomsområder.
Læs hele nyhedsartiklen i MEDWATCH.
Kontakt
CEO Line Debois Frejlev Nielsen
MedicQuant
Email: info@medicquant.com
CTO Malthe Hansen-Bruhn
MedicQuant
Email: info@medicquant.com
Professor Kurt Vesterager Gothelf
iNANO og Institut for Kemi
Email: kvg@chem.au.dk