Standardferie i ferieåret for 2022/23
Ferieåret er forhåndsregistreret - andre ønsker til feriedatoer kan meldes ind.
På Institut for Kemi er ferie for ferieåret 2022/23 forhåndsregistreret for alle månedslønnede medarbejdere.
Hvis man imidlertid allerede nu ved, at man har andre ønsker/planer, er man velkommen til at lave en aftale med sin nærmeste leder og indsende alternative datoer til Jeanette Dandanell på jda@chem.au.dk. Lederen skal være cc. på mailen.
Det er naturligvis også muligt senere at aftale ændringer i ferien, men kun forud for den registrerede standardferie.
OBS! For tidsbegrænsede ansatte (herunder også ph.d.-studerende) gælder det, at optjent ferie svarende til standardferie i perioden skal afholdes inden for ansættelsesperioden.
Find retningslinjer for ferieafholdelse på instituttets medarbejdersider