Aarhus Universitets segl

Bevillinger til Marianne Glasius, Merete Bilde og Thomas Poulsen

Lektor Marianne Glasius, professor Merete Bilde og professor Thomas Poulsen har modtaget Exploratory Interdisciplinary Synergy Programme-bevillinger fra Novo Nordisk Fonden.

Lektor Marianne Glasius
Lektor Marianne Glasius. Foto: AU.

Lektor Marianne Glasius har i samarbejde med professor Merete Bilde, professor Mikael Sejr og adjunkt Johnna Holding (de to sidstnævnte fra Institut for Ecoscience) modtaget en Exploratory Interdisciplinary Synergy Programme-bevilling fra Novo Nordisk Fonden. Bevillingen går til et projekt med fokus på at studere detaljerne af marine kilder på molekylært niveau til flygtige organiske forbindelser i Arktis og deres potentiale for dannelse af aerosoler, som er særligt kritiske for strålingsbalancen samt skydannelse i denne region. Den samlede bevilling er på 4.999.815 kr.

Ligeledes har professor Thomas Poulsen sammen med professor Claus Oxvig fra Institut for Molekylær Biologi og Genetik også modtaget en Exploratory Interdisciplinary Synergy Programme-bevilling. Denne bevilling beløber sig til 4.999.111 kr. og er til projektet 'Targeting the hidden parts of the IGF-aksen to extend human healthspan'.

Stort tillykke!