Aarhus Universitets segl

Foredrag og booking

Tilbuddet er nu lukket for efteråret 2022. Vi ser frem til en lang række spændende besøg! Du kan herunder se, hvilke foredrag der blev udbudt i efteråret 2022. Fra januar 2023 til maj 2023 bliver forskerforedragene igen udbudt. Der kommer en opdateret liste over foredrag og tilgængelige datoer i løbet af december 2022.

Hvis du har spørgsmål, så skriv til  besoegsservice@chem.au.dk


Foredrag i efterår 2022


Allerede booket: Aerosoler, luftkvalitet og klima

Aerosoler er små luftbårne partikler omgivet af luft. Vi indånder aerosoler i hvert eneste åndedrag, og de påvirker luftkvalitet og sundhed. Aerosoler virker også som kim for dannelsen af skyer i atmosfæren, og de kan vekselvirke med solens lys. På den måde påvirker aerosoler det globale klima. 
Foredraget handler om, hvor aerosoler kommer fra, hvad de består af, og hvordan de mere specifikt har indflydelse på luftkvalitet og klima. Jeg vil derudover også fortælle om, hvordan vi studerer aerosoler i laboratoriet på Institut for Kemi ved Aarhus Universitet.

Oplægsholder: Professor Merete Bilde

Relevante fag: Kemi, Fysik, Bioteknologi
 

Allerede booket: Magneternes tiltrækkende verden

I 2020 fejrede vi 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen. Opdagelsen er afgørende for vores moderne samfund med elektricitet og datalagring. Foredraget giver indsigt i magnetforskning og overraskende anvendelser af magneter.

Magneter findes overalt! Det var magneten i kompasset, som ledte Columbus til Amerika og førte H.C. Ørsted på sporet af elektromagnetismen. Også i dag er magneter afgørende for vores samfund - det er magneter i vindmøllen og kulkraftværker, der omdanner bevægelse til strømmen i stikkontakten. Magneter er hjertet i højtalere, og uden magneter ville vi ikke kunne gemme store datamængder i vores computere. I fremtiden er det sandsynligt, at magneter bliver nøglen til at gemme strøm ved hjælp af magnetiske svævende svinghjul. Foredraget vil give et indblik i anvendelse af magneter, og hvordan der forskes i at lave bedre magneter. Foredraget vil blive suppleret af demonstrationsforsøg til at illustrere magneters mange anvendelser. Skulle du have lyst til at se/lege med magneter, kan du finde nogle simple forsøg her: https://www.youtube.com/channel/UCSj3fJElnXOhcMBvijaDKNA

Oplægsholder: Professor Mogens Christensen

Relevante fag: Kemi, Fysik
 

Allerede booket: Kvantemekanik og klimaforandringer: Rejsen fra enkelte molekyler til partikler i atmosfæren 

Den menneskelige udledning af diverse gasser og partikler til atmosfæren giver anledning til, at vores klima konstant er under udvikling. Den bedst kendte effekt skyldes opvarmningen fra drivhusgasser så som kuldioxid (CO2) og metan (CH4), men forståelsen af den opvarmende effekt af drivhusgasserne giver ikke det fuldendte billede. Meget små luftbårne partikler, kendt som aerosoler, har forskellige indvirkninger på vores klima, men desværre ved vi meget lidt om, hvor meget og hvordan aerosoler påvirker klimaet. Ifølge FN’s klimapanel (IPCC) så udgør aerosolpartikler den største usikkerhed i forståelsen af vores nuværende og fremtidige klima. Det er derved altafgørende, at vi får en bedre forståelse for, hvordan aerosolpartikler dannes og gror i atmosfæren. I foredraget vil der være specifikt fokus på, hvad aerosolpartikler er, hvor de kommer fra og deres rolle i vores klimasystem. Jeg vil fortælle, hvordan kvantekemiske beregninger kan anvendes til at få indsigt i partikeldannelse på molekylært niveau, hvilket ikke er muligt ved brug af eksperimentelle metoder. 

Oplægsholder: Adjunkt Jonas Elm

Relevante fag: Bioteknologi, Kemi, Fysik, Geoscience
 

Allerede Booket: Kemi, kvantemekanik og kvanteberegninger

Molekyler beskrives i kemi ofte som nogle bogstaver med streger imellem, der symboliserer, at atomer er bundet sammen til molekyler. Men hvad er det egentlig for nogle streger? Og er molekyler bare sådanne nogle hårde kugler med stive pinde imellem? For at se nærmere på det, skal man have fat i grundlæggende fysiske teorier. Specielt gælder, at molekylers natur og opførsel i virkeligheden dikteres af den fysiske teori som kaldes kvantemekanik. Selvom kvantemekanikken kan give enormt præcise forudsigelser, er den utrolig kompleks i forhold til at beskrive noget så avanceret som et molekyle – ja, faktisk i princippet umulig. Alligevel laves der, imens du læser dette, millionvis af computerberegninger på molekyler, der ud fra teori alene forudsiger molekylers struktur, dynamik og egenskaber. I foredraget vil vi se på, hvordan molekylers opførsel kan afdækkes teoretisk, og hvordan forskningen har suget input fra matematik, fysik og datalogi og anvendt disse til at regne på små og store molekyler og endda biomolekyler. Moderne udviklinger såsom machine learning og brugen af supercomputere vil blive beskrevet. Til sidst vil vi også se på en kommende revolution: Måske er den bedste måde at løse de kvantemekaniske ligninger for molekyler at anvende en kvantecomputer? 

Oplægsholder: Professor Ove Christiansen

Relevante fag: Kemi, Fysik, Matematik
 

Allerede Booket: Overnaturlige molekyler til fremtidens kræftbehandling 

Foredraget beskriver et igangværende forskningsprojekt, som søger at udvikle en helt ny klasse af anti-cancer-lægemidler med organisk kemi/medicinalkemi som hovedfundamentet. Det konkrete projekt har sit udspring i komplekse, naturligt forekommende stoffer, som har evnen til at ramme resistente kræftceller, og hvor vi nu er lykkedes med markant at forbedre stoffernes farmakologiske egenskaber. Udover den konkrete historie, så vil jeg også på et mere overordnet plan illustrere og diskutere, hvordan organisk kemi kan give en helt unik indgangsvinkel til at løse meget komplekse biologiske problemstillinger og dermed være en grundpille i bioteknologisk innovation. 

Oplægsholder: Professor Thomas Poulsen

Relevante fag: Kemi, Bioteknologi
 

Allerede booket: Fremtidens grønne batterier 

Genopladelige batterier, såsom Li-ion batterier, er blevet en fast del af vores hverdag, da de giver liv til vores smartphones, tablets, computere og meget mere. Derudover kommer genopladelige batterier sandsynligvis til at spille en stor rolle i den kommende omstilling fra fossile brændsler til bæredygtig energi. I denne grønne omstilling tænkes batterier ind i både elektriske køretøjer og til opbevaring af vedvarende energi. Disse nye anvendelser stiller dog nye krav til batteriernes ydeevne, levetid og pris. Derudover betyder det stigende forbrug af batterier, at vi skal sikre, at batterierne fremstilles af bæredygtige ressourcer og på måder, der sikrer genanvendelse. I dette foredrag ser vi på, hvordan Li-ion batterierne i vores telefoner virker, hvilke grønne batteriteknologier fremtiden kan byde på, og hvordan forskning i materialekemi kan hjælpe os med at realisere den grønne omstilling.    

Oplægsholder: Professor Dorthe Ravnsbæk

Relevante fag: Kemi, Fysik
 

Allerede booket: Udvikling af nye typer medicin

I hele menneskehedens historie har vi været plaget af forskellige former for sygdomme. Gennem de seneste 100 år er der imidlertid sket en revolutionerende udviklingen af medicin, som kan helbrede en lang række af de værste sygdomme. I foredraget gives et overblik over, hvordan man har fundet frem til nogle af de vigtigste lægemidler, og hvordan de virker. Der gives ligeledes en introduktion til forskellige typer medicin, fra små molekyler til moderne antistof-behandlinger og RNA-vacciner. 

Oplægsholder: Professor Kurt Vesterager Gothelf

Relevante fag: Kemi, Bioteknologi
 

Allerede booket: Hvad er der i luften? En analyse- og atmosfærekemikers perspektiv

Hvert år dør omkring 3.000 mennesker i Danmark for tidligt, og endnu flere bliver syge og indlagt på hospitaler på grund af luftforurening. Men hvor kommer luftforurening fra?
Mennesket har altid udsat sig selv for luftforurening – især fra forbrænding; fra f.eks. bål, brændeovne eller bilmotorer, men også via landbrugets udslip af ammoniak. Naturen producerer også partikler og gasser som vi påvirkes af ved skovbrande, vulkanudbrud, ørkenstøv samt saltpartikler fra havet. Vi kan spore kilderne til partikelforurening med avancerede kemiske analyser af molekylære sporstoffer. Når vi brænder træ, omdannes eksempelvis cellulose til sukkerstoffer, som bliver en del af partiklerne i røgen. Sådanne specifikke stoffer anvender vi til at spore kilder til forurening af luften – selv i fjerne arktiske områder.

Oplægsholder: Lektor Marianne Glasius

Relevante fag: Kemi, Fysik, Bioteknologi
 

Allerede booket: Opbevaring af vedvarende energi, betingelsen for en grønnere fremtid

Vores energiproduktion er i dag baseret på fossilt brændstof, som også giver affaldsstoffet carbondioxid. Vedvarende energi, fra sol og vind, er et alternativ, der ikke belaster miljø og klima på samme måde. Desværre skinner solen jo ikke om natten, og i dette efterår har vi fået mindre vind, end vi plejer, så det er nødvendigt at kunne opbevare store mængder energi. I dette foredrag diskuteres først, hvad energi egentlig er, og hvordan den kan opbevares. Hydrogen er en oplagt mulighed, men måske kan man lave helt nye typer af batterier, der er mere sikre, end dem vi har i dag og samtidigt kan indeholde mere energi. Hvis de var lavet af grundstoffer, der er mere tilgængelige, såsom magnesium og calcium, så ville de sikkert også være billigere.

Oplægsholder: Professor Torben René Jensen

Relevante fag: Kemi, Fysik