Aarhus Universitets segl

Materialer til fremtidens bæredygtige batterier


Genopladelige Li-ion batterier bruges i dag i alt fra smartphones til boremaskiner til el-biler. Desværre er batterierne i dag baseret på sjældne og dyre råstoffer som f.eks. litium og kobolt. Derfor er vi nødt til at udvikle nye bæredygtige batterier.

I denne forskningspraktik vil du søge svar på: Hvordan kan vi fremstille bæredygtige batterimaterialer? Hvordan fremstiller man et genopladeligt batteri? Hvor godt fungerer de bæredygtige materialer ift. de ikke-bæredygtige materialer, vi benytter i dag? Hvilken rolle spiller genopladelige batterier i den grønne omstilling?

Der er mange vinkler for dit SRP/SOP hos os. Sammen finder vi ud af, hvad der er bedst for dit projekt.

Du kan med fordel se DR's explainer, hvor bl.a. professor Dorthe Ravnsbæk - leder af gruppen, der står for denne forskningspraktik - fortæller om problematikken med de ressourcer, vi bruger til batterier i dag: https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-er-vi-ved-at-loebe-toer-for-batterier_363433

Praktisk: Du skal forvente at bruge to halve dage med nogenlunde lige dele syntese, batterifremstilling og målinger af batteriernes ydeevne 

Oplagte fagkombinationer med Kemi: Fysik (målemetoder), Naturgeografi (ressourcer til fremstilling af batterier er geografisk ulige fordelt, f.eks. har Rusland og Congo store ressourcer), Historie (de første batterier blev opfundet omkring år 0. Senere udviklede Benjamin Franklin og Allessandro Volta de moderne batterier), Samfundsfag (geopolitiske spændinger i forbindelse med produktion af batterier og udvinding af råstoffer (Kina vs. Europa))

Mere info om forskningen og forskningsgruppen: