Aarhus Universitets segl

Mikael Fink Vallentin

Titel

Lektor, M.D.

Primær tilknytning

Mikael Fink Vallentin

Fagområder

  • Kliniske forsøg
  • Hjertestop
  • Intensivmedicin
  • Anæstesi

Kontaktinfo

Mailadresse

Profil

Jeg er læge, ph.d. og lektor ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, med tilknytning til Præhospitalet, Region Midtjylland. Jeg forsker i behandling af akut og kritisk syge patienter med særligt fokus på hjertestop. Jeg kombinerer forskning og vejledning med klinisk arbejde inden for anæstesiologi og har koordineret de kliniske forsøg COCA og IVIO.

Forskning

Jeg forsker i, hvordan vi forbedrer overlevelse og livskvalitet efter hjertestop. Gennem randomiserede kliniske forsøg undersøger jeg blandt andet lægemidler, adgang til blodbanen og metoder til at give elektriske stød. Igennem epidemiologisk forskning undersøger jeg nye hypoteser, der potentielt kan føre til undersøgelse i større forsøg. Jeg undersøger også patienters og pårørendes perspektiver på information og samtykke i akutte forsøg. 

Uddannelse

Jeg har undervist på Akutugen på medicinuddannelsen ved Aarhus Universitet og revideret e-læringsmateriale til anæstesidagen. Jeg arbejder med genoplivningscases og oplæring af yngre forskere i undervisning. Desuden har jeg udviklet undervisningsmateriale til COCA og IVIO, som hjælper præhospitalt personale med at gennemføre forsøgenes procedurer i klinisk praksis.

Samarbejder

Jeg samarbejder med forskere, læger og ambulancepersonale på tværs af de fem danske regioner om kliniske forsøg ved hjertestop. Jeg har desuden besøgt og arbejdet sammen Warwick Clinical Trials Unit i England. I STRAT-DEFI indgår også samarbejdspartnere i Finland og Belgien. Sammen undersøger vi, hvordan hjertestopbehandlingen kan forbedres. Jeg samarbejder desuden med kolleger fra psykologi og hjertesygdomme om patienters og pårørendes oplevelser med akut forskning.

Rådgivning

Jeg bidrager med faglig sparring til studerende og forskerkolleger om planlægning og gennemførelse af kliniske forsøg, særligt inden for hjertestop. Det omfatter blandt andet forsøgsprocedurer, dataindsamling og information til patienter og pårørende. Jeg har erfaring fra styregrupperne for COVIPOC, BIHCA og GA-TARGETS samt fra koordinering af COCA og IVIO.

Arbejdsområder

Jeg arbejder med udvikling og gennemførelse af kliniske forskningsprojekter ved Præhospitalet samt enkelte epidemiologiske projekter. Mine opgaver omfatter projektledelse, fondsansøgninger og vejledning af ph.d.-, forskningsårs- og specialestuderende. Jeg har desuden udviklet digitale løsninger til dataindsamling, kvalitetssikring og samtykke samt undervisningsmateriale til personale, der medvirker i kliniske forsøg.

Udvalgte publikationer

Flere
Brug piltasterne på tastaturet for at scrolle

Udvalgte projekter

Flere
Brug piltasterne på tastaturet for at scrolle