Aarhus Universitets segl

Nephelometer

Et nephelometer måler spredningskoefficienter for det lys, som spredes på grund af partikler. En høj spredningskoefficient betyder, at der er en høj partikelkoncentration. Når man estimerer strålingspåvirkning af aerosoler, bruger man deres spredningskoefficient til at vurdere deres effekt. Strålingspåvirkningen er en vigtig parameter til at forstå aerosolers indflydelse på klimaet. Absorption og spredning er afhængig af bølgelængden på det indgående lys, og derfor måler nephelometret ved tre forskellige bølgelængder, nemlig 450 nm (blåt lys), 525 nm (grønt lys) og 635 nm (rødt lys). Spredningen fra partikler påvirkes af partikelstørrelse, -form og -komposition. Lys med korte bølgelænder vil i højere grad interagere med små partikler, mens lys med større bølgelængder vil interagere med større partikler. Man kan derfor opnå information om, hvor mange partikler og hvilken type af partikler der er til stede i et givent miljø og forudsige deres klimaeffekter på baggrund af de informationer.