Sektionen for Fysisk Kemi og Frontteknologier forsker i grænsefeltet mellem fysisk kemi og nye teknologier. Med afsæt i fysisk kemi kombinerer sektionen avancerede eksperimentelle og beregningsbaserede metoder til at undersøge molekylers struktur, dynamik og vekselvirkninger på tværs af en bred vifte af kemiske systemer. Gennem tværfaglige samarbejder og et stærkt fokus på anvendelser bidrager forskningen til udviklingen af nye teknologier og løsninger på væsentlige samfundsmæssige udfordringer.