Aarhus Universitets segl

Eksplosionsforedrag januar 2027

Vil du give dine elever en anderledes og eksplosiv oplevelse?

Så har du muligheden, når vores sikkerhedsleder og eksplosionsekspert, Peter Hald, holder to eksplosionsforedrag for gymnasieskolerne i januar. Gennem demonstrationsforsøg og historiefortælling får I mulighed for at lære mere om kemien bag eksplosiver.

Det foregår på Institut for Kemi, Aarhus Universitet, Auditorium I på følgende dage:

● Onsdag d. 13. januar 2027, 14:00-15:30 – tillægsprogram kl. 11.00-14.00 for Kemi B- og Kemi A-hold (der er åbent for tilmelding til tillægsprogrammet)

● Torsdag d. 14. januar 2027, 14:00-15:30 

Underviser du i kemi på B- eller A-niveau? Onsdag den 13. januar åbner Institut for Kemi dørene allerede kl. 11.00 og inviterer gymnasieklasser indenfor til en spændende dag i forskningens verden. Eleverne får mulighed for at opleve forskerforedraget "Molekyler og kvantecomputere har god kemi" med professor Ove Christiansen, hvor de kan blive klogere på mødet mellem kemi og kvanteteknologi. Derudover tilbyder vi en rundvisning på instituttet, hvor eleverne får et indblik i moderne kemisk forskning og livet på universitetet.

Ønsker du at tilmelde din klasse, så send en mail med emne “Eksplosionsforedrag” til Fie Noer Christensen på besoegsservice@chem.au.dk med dato, antal elever og lærere, samt kemi-niveau. 
Der er 200 pladser pr. foredrag. De uddeles efter først-til-mølle. Angiv også, hvis du ønsker at deltage i tillægsprogrammet onsdag d. 13. januar.