Som forsker beskæftiger jeg mig særligt med indendørs og udendørs luftforurening og betydningen for vores helbred. Jeg har en uddannelsesmæssig baggrund inden for folkesundhedsvidenskab.
Jeg forsker i indendørs og udendørs luftforurening. I min Phd undersøgte jeg indeklimaets betydning for akutte helbredseffekter blandt personer med lungesygdom. Fokus var på partikler fra stearinlys, stegeos og e-cigaretter. I min postdoc undersøger jeg indeklimaet i skoler samt udendørs luftforurening og betydningen for kroniske sygdomme og forskellige fødselsudfald. Min forskning omfatter både humane eksponeringsforsøg, feltstudier og registerforskning.
Jeg underviser bachelor- og kandidatstuderende på Medicin og Folkesundhedsvidenskab i folkesundhed, epidemiologi, miljøpåvirkninger og videnskabelig metode. Jeg vejleder bachelor- og specialestuderende og er kursusansvarlig for “Erhvervsorienteret projektforløb”. Jeg formidler desuden viden om luftforurening og sundhed til eksterne aktører.
Min forskning er præget af tværfaglige samarbejder, herunder med Institut for Kemi og Miljøvidenskab samt Aarhus Universitetshospital og med forskere fra danske og internationale universiteter. Jeg samarbejder med organisationer som Realdania, Rådet for Godt Indeklima og Owlstone Medical og deltager aktuelt i et EU-projekt med flere partnere i både Danmark og Europa.
Mine arbejdsområder dækker blandt andet: