Institut for Kemi ønsker at gentage sidste års succes og inviterer derfor alumner samt nuværende kandidatstuderende og ph.d.-studerende (del B) til en festlig eftermiddag med fokus på karrierenetværk samt fejring af afgangsstuderende.
Til begivenheden kan du:
Alumnedag 2022 afholdes fredag d. 19. august fra 14:00 til 17:00 på Institut for Kemi, Langelandsgade 140, 8000 Aarhus C.
Dagsprogrammet vil foregå i Auditorium I og Auditorium VI.
14.00-14.10: Velkomst v. Birgit Schiøtt, institutleder
14.10-15.10: Oplæg v. tre alumner
15.10-15.45: Overrækkelse af alumne-kop til dimittender (speciale og PhD dimitteret 2021/2022)
15.45-17.00: Reception og uformel jobmesse
Det officielle program slutter kl 17, men herefter er der mulighed for, at forskningsgrupperne selv arrangerer efterfølgende hygge.
Arrangementet vil foregå på dansk, og er gratis for alle deltagere, men kræver tilmelding.
Vi vil rigtig gerne hjælpe vores kommende dimittender godt på vej ud på arbejdsmarkedet og har derfor brug for, at nogle alumner har lyst til at dele lidt ud af deres erfaringer. Det foregår helt uformelt med snak og hygge, kaffe og kage om eftermiddagen til vores lille jobmesse. Her vil vi gerne lave nogle små "stationer" i Aud VI, hvor I kan stå og fortælle om jeres job og vejen dertil, til interesserede studerende. Det kræver derfor ikke noget særligt, andet end lyst til at hjælpe kommende kemikere/medicinalkemikere på vej. Du må selvfølgelig gerne medbringe materiale, visitkort eller andet, men det er slet ikke noget krav. Vi sørger for et navneskilt med firmanavn på.
Hvis du ønsker at hjælpe til, kan du gøre opmærksom på dette i din tilmelding til arrangementet.
Vi opfordrer ligeledes nuværende VIP'er til at tage fat i tidligere studerende og høre, om de kunne være interesseret i at optage en "station" på jobmessen.