Jeg har mere end 15 års erfaring som forsker indenfor lungesygdomme med primær interesse for patienter med interstitielle lungesygdomme og andre sjældne lungesygdomme. Fokus er på epidemiologi og komorbiditet hos patienter med idiopatisk pulmonal fibrose og uklassificerbar interstitiel lungesygdom, livskvalitetsmål, sårbarhed (frailty) og behandling herunder palliativ behandling.
Andre forskningsområder omfatter ventilbehandling af patienter med svært emfysem, og patienter med svære lungeinfektioner
Jeg er uddannet læge fra Odense Universitet i 1991 og jeg blev speciallæge i Lungemedicin i 2006.
Siden 2020 har jeg været klinisk lærestolsprofessor i Lungemedicin.
Jeg har forskningssamarbejde med de andre danske centre for interstitielle lungesygdomme på Odense Universitetshospital, Herlev-Gentofte hospital og Rigshospitalet.
Jeg har også forskningssamarbejde med adskillige udenlandske centre ang. interstitielle lungesygdomme