I håb om at tiltrække en hun, kan en ildflue-han udskille et enzym, der får dens hale til at blive selvlysende. Den proces, der får ildfluens hale til at blive selvlysende, kaldes kemiluminescens. Det er det samme, der sker, når vi til en fest knækker et knæklys. To væsker blandes, hvilket starter en kemisk reaktion, der frigiver energi (exoterm reaktion), men denne energi vil blive udsendt som lys i stedet for varme.

I denne øvelse fremstiller du dit eget knæklys og de oplever hvordan kemiluminescens kan bruges til at opnå viden om energitilstande i molekyler, reaktionsordenen for en kemisk reaktion samt forskellige parametres betydning for reaktionshastigheden. 

Del 1 Her undersøges knæklys-reaktionens kinetik. Ved at måle intensiteten af kemiluminescensen som funktion af tiden er det muligt at bestemme blandt andet reaktionsorden og halveringstid. Denne del udføres med et spektrofotometer.

Del 2 Her undersøges farvestoffets absorption og emissionsspektre, og eleverne erfarer hvordan energitilstande i molekyler afgør den farve, som farvestoffet udsender. Det eksperimentelle arbejde suppleres af korte opgaver og samtaler om spektrenes betydning og energitilstande i molekyler.

Del 3 Her undersøges semikvantitativt, hvordan forskellige parametre påvirker reaktionshastigheden. Du afgør selv hvilke parametre, de undersøger: Temperatur, koncentration og katalysator. Forsøget udføres i en mørkekasse, hvor kemiluminescensens levetid bestemmes med øjemål og et ur.